søndag den 13. februar 2011

En ny begyndelse...igen igen

Puh...efter en meget sløv start vil vi prøve at blive lidt mere aktive fremover. Vi har planer om at bloggen skal gennemgå nogle forandringer og se lidt anderledes ud, men mere om det senere.
Vi lægge ud med en karryret for at sætte lidt gang i det hele...velbekomme.


Ovnstegt kylling i karry

Ingredienser:
2 tsk Spidskommen
2 tsk Korianderfrø
1 tsk Fennikelfrø
2 tsk Gurkemeje
2 tsk Bukkehornsfrø
1 Stort løg
3 fed hvidløg
1 chili
3 cm frisk ingefær
olie
1 kylling delt i seks stykker
1 dåse hakket tomater
1 dåse kokosmælk(400 ml)
Salt/peber

Rist spidskommen, korianderfrø og fennikelfrø på en tør pande til de dufter dejlig. Stød dem derefter i en morter med gurkemejen og bukkehornsfrø.
Blend løg, ingefær, hvidløg og chili til en grov pasta.
Varm olien på en pande og brun kyllinge, så skinnet bliver godt sprødt, krydr med salt og peber. Kom dem i et passende fad.
Steg derefter krydderiblandingen på sammen pande, tilsæt derefter løgblandingen, kom evt. lidt mere olie ved hvis det er nødvendigt. Steg blandinge i ca. 5 min til noget af væsken er reduceret.
Blend tomat og kokosmælk sammen og kom det på panden sammen med løg og krydderierne. Kog blandingen op mens du sørger for det bliver blandet godt sammen.
Hæld den færdige karrysovs over kyllingen og kom det i ovnen ved 180℃ i ca 30-40 min/til kyllingen er færdigstegt.

Server med basmatiris, evt. yoghurt, dampede grønsager og mangochutney.

Sovsen kan sagtens bruges til en gang boller i karry, det er ikke dårligt

mandag den 13. december 2010

Sidste opskrift inden jul

Nu går vores madklub på juleferie. Men vi tænkte vi ville dele en sidst opskrift inden jul, den er altid en heltsikker succes. Nemt og lækkert til de kolde vinteraftner.

Porregryde

1000 gram hakket oksekød
1 tyk skive røget spæk eller bacon i tern
2 løg hakket
1/2 liter boullion
10 hele peberkorn
4 lauerbærblade
3 gulerødder i tern
2 porre i skiver
1500 gram kartofler

Svits spækket så fedtet smelter af. Steg løgene klare i fedtet og svits derefter oksekødet. Gulerødder og porre vendes i vendes i kødblandingen og der kommes boullion ved, samt perberkorn og lauerbærblade. Skræl kartoferne og riv dem på et rivejern. Hæld dem i gryden, det er vigtigt du ikke røre dem rundt med kødet, men de skal bare lægge og dække toppen. Lad herligheden simre til de revne kartofler er møre. Rør da forsigtigt rundt. Smag til med salt. Serveres med rødbeder, evt. lidt purløg som pynt

Velbekomme

tirsdag den 16. november 2010

Gullasch a la Vacla Havel

Så skal der laves gullasch. Den skal laves dagen før den skal spises.

Opskriften er Vacla Havels egen, han serverede den som hovedret til sin fødselsdag, da han fyldte 60 år.

Ingredienser

250 gram røget bacon(i tændstikker),1 kg løg(i skiver)

1 kg oksekød, gerne af osso bucu(i små tern), Rødvin, 1 revet kartoffel, 1 kop småtskåret brødskorpe, 1 tsk hvedemel, 1 røget pølse i skiver, 1/4 l piskefløde. Til krydderiblandingen. 5 spsk olie, blanding af revet gulerod, selleri og persillerod, masser af salt, sød paprika, tørrede chili, peber, merian, enebær, 1 spsk ketchup, citronskal, ribgele.


Fremgangsmåde:

Bacon smeltes på panden til der danner sig fedtegrever. Løg brunes let. Derefter kommes kødet i. Det hele simrer så i rødvinen. Ca. 10 min før det er færdigt kommes kartoffel, brød, mel og pølse i. Krydderiblandingen: Opvarm olien på en pande og brun derpå gulerod, selleri og persillerod, derefter tilsættes krydderierne. Det hele blandes godt og steges kort.

Derefter blandes krydderiblandingen og kødet sammen, koges igennem i 2 min. Det hele afkøles derefter, når hele svineriet er koldt tilsættes piskefløden. Retten gemmes til næste dag, varmes op og spises.


Vi vender tilbage med billede og anmeldelse af den færdige ret.


(Tak tll politiken for at have videreformidlet opskriften)


tirsdag den 8. juni 2010

Lige lidt zombie news

Frank Darabont (Shawshank Redemption & The Mist) er begyndt produktion på en nye serie, ved navn The Walking Dead. Serien er baseret på Robert Kirkman og Tony Moores tegneserie af samme navn. Serien kommer til at omhandle en politi betjent ved navn Rick Grimes, som leder en gruppe af overlevende i en verden, som er blevet besat af zombier.

Vi har eller her på bloggen, ikke sat os for at bringe film nyheder, men vi synes at projektet lyder så lovende, at i som skulle læse dette helt bestemt måtte vide lidt om dette projekt.

Klik på nedenstående link, for at se et interview med Frank Darabont, som udtaler som om serien.

Klik her for link.

torsdag den 3. juni 2010

Film & mad

Vi er et par venner som et par gange om måneden samles over et par gode film, og udøver nogle kulinariske udskejelser. I denne blog vil vi løbende komme med opskrifter på fantastisk mad, samt skrive nogle hårde kritiske ord om de film vi ser.
Vi håber i vil nyde at læse vores blog, og at i eventuelt vil kunne finde inspiration i den mad vi laver, og i de film vi ser.
Dennis